Sygedagpenge i Norden sammenlignet

Alle fire nordiske lande har en ydelse under sygdom, men lofterne opgøres i forskellige enheder: kroner per dag, per uge eller som et antal grundbeløb. Her stilles de fire ordninger op side om side, udelukkende med myndighedernes egne offentliggjorte tal.

Tærskler, lofter og længde

De fire lande har bygget ordningen op omkring forskellige mekanismer. Danmark har en arbejdsgiverperiode på 30 kalenderdage. Sverige har i stedet et karensavdrag på 20 procent, og Finland en omavastuutid på 9 hverdage.

Norge har slet ingen karensdag, men en arbejdsgiverperiode på 16 kalenderdage for hver sygefraværsperiode. Den danske arbejdsgiverperiode er altså næsten dobbelt så lang.

Loftet er også konstrueret forskelligt. Danmark opgør et ugentligt beløb, Norge et årsbeløb knyttet til folketrygdens grundbeløb og Sverige et dagbeløb. Uden omregning sammenligner du tre forskellige størrelser.

Danmark: ugebeløb og 30 kalenderdage

Danmark opgør et ugentligt beløb. Den højeste sygedagpenge er 5.085 kr per uge, svarende til 137,43 kr per time.

Her er det vigtigt at skelne mellem to ting: 5.085 kr er den højeste ydelse, kommunen udbetaler, ikke hvad hver enkelt syg medarbejder får. Arbejdsgiveren betaler først normal løn, og kommunen refunderer op til loftet.

Arbejdsgiverperioden er 30 kalenderdage. Derefter overtager kommunen, og perioden er højst 22 uger inden for et vindue på ni kalendermåneder.

Sverige: dagbeløb og SGI-loft

Sverige beregner ydelsen ud fra sjukpenninggrundande inkomst, SGI. Loftet for SGI er 592.000 kr, hvilket svarer til ti prisbasbelopp på 59.200 kr.

Det giver en højeste ydelse på 1.259 kr per dag ved 80 procent og 1.180 kr ved 75 procent. Der findes også et gulv: laveste beløb er 30 kr og 28 kr per dag.

I de første 14 dage betaler arbejdsgiveren sygeløn. Derefter kan du søge om ydelsen hos Försäkringskassan.

Norge: 6 G og 16 kalenderdage

Norge knytter loftet til folketrygdens grundbeløb. Ydelsen skal dække indkomsten op til 819.294 kr, som er seks gange grundbeløbet. Loftet gælder per år, ikke per dag.

Arbejdsgiverperioden er 16 kalenderdage for hver sygefraværsperiode, altså ikke 16 dage per år. Selvstændigt næringsdrivende får først ydelsen fra dag 17.

Der findes et mindste indkomstkrav på et halvt grundbeløb, 68 274,5 kr per år. For personer mellem 67 og 70 år kræves to grundbeløb, 273 098 kr per år, og ydelsen gives i højst 60 dage.

Finland: 300 hverdage og et gulv

Finland betaler sairauspäiväraha i højst 300 hverdage, omtrent et år. Derudover findes 150 hverdage til delvis ydelse.

Når dagene er brugt, kan du få 50 ekstra dage efter at have arbejdet 30 kalenderdage i træk. Aldersgrænserne er 18 til 67 år.

Laveste beløb i 2026 er 31,99 € per hverdag. Bliver den beregnede ydelse lavere, udbetales alligevel dette beløb.

Skat og netto

Alle fire lande beskatter ydelsen som indkomst, men oplyser forskelligt om forskudsprocenten. Finland er tydeligst: ydelsen trækkes med samme skatteprocent som lønnen, dog mindst 25 procent.

Danmark, Norge og Sverige opgiver beløbene uden at offentliggøre en forskudsprocent på samme side. Derfor står lofterne her som bruttobeløb.

Det betyder, at du ikke kan sammenligne tallene i tabellen med det, du får udbetalt. Forskellen mellem brutto og netto afhænger af din egen skattesats.

Sådan laver du en fair sammenligning

Regn først lofterne om til samme enhed. Norges loft gælder per år, Danmarks per uge og Sveriges per dag. Uden omregning sammenligner du tre forskellige størrelser.

Se derefter på tærsklen. Danmark har en arbejdsgiverperiode på 30 kalenderdage, Sverige et karensavdrag og Finland en omavastuutid på 9 hverdage. Den del ses aldrig i et loft, men den afgør, hvad du faktisk får for et kort sygeforløb.

Kontroller til sidst længden. Finlands 300 hverdage og Danmarks 22 uger er grænser for, hvor længe ydelsen gives, og de kan blive den bindende grænse længe før beløbsloftet.

Dette er en sammenligning, ikke et råd

Dette er en sammenligning, ikke et råd. Siden viser, hvordan reglerne adskiller sig mellem landene, og den erstatter ikke en afgørelse hos myndigheden i det land, hvor du bor.

Alle beløb er myndighedernes egne satser for 2026 og er ikke regnet om til en fælles valuta. En dansk krone, en norsk krone, en svensk krone og en euro kan derfor ikke sammenlignes direkte i tabellen.

Retten til ydelsen er knyttet til arbejde, indkomst og bopæl i det enkelte land. Kontroller altid din egen situation hos myndigheden, da en enkelt detalje kan ændre hele vurderingen.

Ofte stillede spørgsmål

Sygedagpenge i fire nordiske lande 2026

Kilde: Beskæftigelsesministeriet, NAV, Försäkringskassan og Kela – offentliggjorte satser 2026.

Læs videre

• Sygedagpenge 2026 – satser, arbejdsgiverperiode og krav

  Kommunen udbetaler højst 5.

• Folkepension 2026 – grundbeløb, tillæg og mediecheck

  Grundbeløbet er 90.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet, NAV, Försäkringskassan og Kela – sammenligning af offentliggjorte satser 2026. Opdateret: 2026-10-13.