Tallene bygger på Skattestyrelsen, Danmarks Statistik og Udbetaling Danmark

SU i Norden sammenlignet

Alle fire nordiske lande støtter studier, men på forskellige måder: stipendium, lån eller en kombination. Her stilles de fire modeller op side om side, udelukkende med myndighedernes egne offentliggjorte beløb og regler.

Danmark 7.426 kr/md stipendium før skat, udeboende
Norge 15.488 kr/md lån, op til 40 % kan blive stipendium
Sverige 4.120 kr/4 uger stipendium, plus lån
Finland 279,38 €/md stipendium, selvstændig bolig

Stipendium, lån eller begge dele

Den vigtigste forskel er, hvad pengene er. I Danmark er SU et stipendium: 7.426 kr om måneden for udeboende på videregående uddannelser. Det er ikke et lån og skal ikke betales tilbage.

Norge bygger i stedet på et lån. Basislånet er 15.488 kr om måneden, og Lånekassen beskriver det udtrykkeligt som et lån og ikke et stipendium. Op til 40 procent kan omdannes til stipendium.

Sverige har begge dele samtidig: et stipendium på 4.120 kr og et lån på 9.472 kr per fire uger. Finland har et stipendium på 279,38 € om måneden for den, der bor selvstændigt.

Danmark: udeboende og hjemmeboende

Dansk SU afhænger af, om du bor ude eller hjemme. Udboende på videregående uddannelser får 7.426 kr om måneden før skat, og alle i den gruppe får samme beløb uanset forældrenes indkomst.

Hjemmeboende får en grundsats på 1.154 kr om måneden plus et tillæg, der afhænger af forældrenes indkomst. Det højeste mulige beløb er 3.202 kr.

Grænserne er konkrete: fuldt tillæg, hvis forældrene tjener højst 419.589 kr, og intet tillæg over 710.077 kr.

SU-lån er en separat ordning: op til 3.799 kr om måneden. Forsørgere kan låne yderligere 1.900 kr om måneden.

Norge: lån der kan blive stipendium

Norges model bygger på et lån, der kan omgøres. Basislånet er 15.488 kr om måneden, og alle studerende kan få det. Det er ikke behovsprøvet.

Op til 40 procent af lånet kan blive stipendium. For at få den del skal du bo væk fra forældrene, bestå en hel grad og holde dig under indkomstgrænsen på 234.821 kr for 2026.

Studerende med børn kan få op til 2.340 kr om måneden i barnestipend. Bemærk, at borteboerstipendet på 7.015 kr om måneden gælder videregående skole og lærlinge, ikke studerende.

Sverige: stipendium og lån i samme pakke

Sverige udbetaler per fire uger. Stipendiet er 4.120 kr, lånet 9.472 kr og summen 13.592 kr. Per uge bliver stipendiet 1.030 kr og lånet 2.368 kr.

Renten på studielånet er 2,135 procent for 2026. Studiemedel er ikke skattepligtig i Sverige, hvilket skiller sig fra Danmark, Norge og Finland, hvor støtten beskattes.

Du kan få studiemedel til og med det år, du fylder 60 år, og låneretten trappes ned fra 51 års alder. Fribeløbet er 114.676 kr per halvår.

Finland: stipendium, banklån og forsørgertillæg

Finsk opintoraha er et stipendium, mens opintolaina er et lån, du tager i en bank. Staten garanterer lånet op til 850 € om måneden.

Stipendiet afhænger af boformen: 279,38 € om måneden, hvis du bor selvstændigt, og mellem 43,15 € og 204,42 €, hvis du bor hos forældrene.

Studerende med børn under 18 år får desuden et huoltajakorotus på 141,63 € om måneden, uafhængigt af antallet af børn. Opintoraha er skattepligtig indkomst, i modsætning til svensk studiemedel.

Sådan laver du en fair sammenligning

Begynd med at skelne stipendium fra lån. Et lån er ikke støtte i samme betydning, fordi det skal betales tilbage. Norges 15.488 kr om måneden og Danmarks 7.426 kr om måneden er derfor ikke sammenlignelige tal.

Regn derefter om til samme periode. Sverige opgiver per fire uger og per uge, mens Danmark, Norge og Finland opgiver per måned. Fire uger og en måned er ikke det samme.

Kontroller til sidst skatten. Studiemedel er skattefrit i Sverige, mens Finland udtrykkeligt skriver, at opintoraha er skattepligtig, og Danmark opgiver beløbet før skat. To lige store bruttobeløb kan derfor give forskelligt udbetalt.

Dette er en sammenligning, ikke et råd

Dette er en sammenligning, ikke et råd. Siden viser, hvordan reglerne adskiller sig mellem landene, og den erstatter ikke en afgørelse hos myndigheden i det land, hvor du studerer.

Alle beløb er myndighedernes egne satser for 2026 og er ikke regnet om til en fælles valuta. En dansk krone, en norsk krone, en svensk krone og en euro kan derfor ikke sammenlignes direkte i tabellen.

Retten til støtte er knyttet til studier, bopæl og i visse tilfælde forældrenes indkomst. Kontroller altid din egen situation, da en enkelt oplysning kan ændre hele vurderingen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilket land giver mest i stipendium?

Det afhænger af, hvordan du regner. Danmark giver 7.426 kr om måneden, Sverige 4.120 kr per fire uger og Finland 279,38 € om måneden. Perioderne er forskellige.

Er pengene skattefri?

Ikke i alle lande. I Sverige betaler du ingen skat af studiemedel. I Finland er opintoraha skattepligtig indkomst, og Danmark opgiver beløbet før skat.

Hvor meget kan jeg låne?

Danmarks SU-lån er op til 3.799 kr om måneden. Norges basislån er 15.488 kr om måneden. Sveriges lån er 9.472 kr per fire uger.

Spiller forældrenes indkomst en rolle?

Ja, for hjemmeboende i Danmark og Finland. Danmark giver fuldt tillæg op til 419.589 kr i forældreindkomst og intet tillæg over 710.077 kr.

Studiestøtte i fire nordiske lande 2026

LandGrundbeløbTypeEnhed
Danmark7.426stipendium, udeboendekr om måneden
Norge15.488lån, delvist omgøringsbartkr om måneden
Sverige4.120 + 9.472stipendium + lånkr per 4 uger
Finland279,38stipendium + banklån med garanti€ om måneden

Kilde: su.dk, Lånekassen, CSN og Kela – offentliggjorte satser 2026.

Læs videre

Kilde: su.dk, Lånekassen, CSN og Kela – sammenligning af offentliggjorte satser 2026. Opdateret: 2026-10-13.