Lavinemetoden eller sneboldsmetoden?
Når du har flere lån samtidig, dukker spørgsmålet op: hvilken gæld skal du betale af først? Der findes to etablerede strategier, og de adskiller sig både i omkostning og i, hvor nemme de er at holde fast ved.
Lavinemetoden – betal dyrest først
Lavinemetoden betyder, at du betaler minimum på al gæld og lægger hele overskuddet på den gæld med højeste rente. Når den er væk, flyttes hele beløbet til næste gæld i renteorden.
Tanken er enkel: den gæld, der koster mest per krone, skal væk først. Da renten beregnes af restsaldoen, giver denne strategi den laveste samlede renteudgift.
Sneboldsmetoden – betal mindst først
Sneboldsmetoden gør det modsatte: du betaler minimum på al gæld og lægger overskuddet på den gæld med laveste saldo, uanset rente.
Fordelen er psykologisk snarere end matematisk. At blive helt færdig med én gældspost giver en konkret sejr, og mange oplever, at det er lettere at fortsætte, når antallet af gældsposter faktisk falder.
Regneeksempel
Antag, at du har to gældsposter: 50 000 kroner til 18 procent i rente og 15 000 kroner til 4 procent i rente. Dit månedlige budget er 3 000 kroner.
Med lavinemetoden betales den dyre gæld først. Med sneboldsmetoden betales den lille først, hvilket giver en hurtigere første sejr men højere samlet renteudgift.
I dette eksempel udgør forskellen nogle tusinde kroner. Hvor stor den bliver, afhænger af rentespændet: er alle lån omtrent lige dyre, betyder valget lille.
Hvad bør du vælge?
Er målet at betale mindst muligt i alt, er lavinemetoden det rigtige valg – den er matematisk overlegen.
Ved du med dig selv, at du har brug for at mærke fremgang for at holde ud, er sneboldsmetoden et fuldt rimeligt valg. Den koster lidt mere, men en metode, du faktisk følger, er altid bedre end en optimal metode, du opgiver.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg skifte metode undervejs?
Ja. Mange begynder med sneboldsmetoden for at få en hurtig sejr og går derefter over til lavinemetoden. Intet hindrer dig i at skifte strategi undervejs.
Betyder det noget, hvis renterne er ens?
Nej. Er rentesatserne omtrent lige store, bliver forskellen mellem metoderne ubetydelig, og så kan du lige så godt vælge den, der føles motiverende.
Hvad sker der, hvis budgettet er for lavt?
Er det månedlige budget lavere end renteudgiften, vokser gælden i stedet for at falde. Så må du enten øge budgettet eller undersøge, om gælden kan genforhandles.
De to metoder sammenlignet
| Lavinemetoden | Sneboldsmetoden | |
|---|---|---|
| Rækkefølge | Højeste rente først | Laveste saldo først |
| Samlet renteudgift | Lavest | Lidt højere |
| Antal gældsposter falder | Langsommere | Hurtigere |
| Motivation | Kræver tålmodighed | Tydelige delsejre |
Kilde: Regneeksempler lavet med gældskalkulatoren på dette websted.
Räkna själv
Gældskalkulator
Beregn hvor lang tid det tager at blive gældfri, og hvad det koster i rente.
Lånekalkulator
Beregn den månedlige ydelse på et forbrugslån eller andet lån.
Budgetkalkulator
Beregn dit månedsbudget.
Kilde: Metodebeskrivelserne bygger på etableret privatøkonomisk praksis. Regneeksemplerne er lavet med webstedets egen beregner.. Opdateret: 2026-01-15.